Efterårets Kickoff-møde holdes på Hotel Harmonien i Haderslev

Samarbejdspartnere og sæsonkortholdere er indbudt til vores halvårlige kickoff-møde mandag den 8. september, hvor vi denne gang har inviteret til hygge og indsigtsfulde indlæg i fine rammer på Hotel Harmonien i Haderslev.

Det er igen ved at være tid til det halvårlige kickoff-møde i Sønderjyske Fodbold, hvor alle samarbejdspartnere og sæsonkortholdere er inviteret med.

Arrangementet vil denne gang foregå i de fine rammer på Hotel Harmonien i Haderslev, hvor der vil være en række indsigtsfulde indlæg, så I bliver helt opdaterede på, hvad der rører sig i Sønderjyske Fodbold.

I kan blandt andet se frem til følgende:

  • Mød flere af de nye spillere og ansatte, der er kommet til klubben denne sommer
  • Sportschef Casper Daather vil orientere om tankerne bag transfervinduet
  • Direktør Markus K. Hansen fortæller om status og den seneste udvikling i klubben
  • Cheftræner Thomas Nørgaard med sportslig status
  • Som altid vil vi også lade mikrofonen gå rundt til en omgang ”spørgsmål fra salen”

Arrangementet på Hotel Harmonien starter klokken 18.30 og vil slutte senest klokken 20.30.

Vi byder på snacks og kolde drikkevarer – der kan købes mad inde i restauranten.

Alle sæsonkortholdere skulle have modtaget en invitation på mail. Har du mod forventning ikke modtaget en mail fra os, bedes du skrive til kontakt@soenderjyskefodbold.dk.

Vi glæder os til en stor aften med et lyseblåt sammenhold.

Del denne nyhed:

Seneste nyheder

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag de største nyheder og information omkring vores hjemmekampe.