E3 Spedition øger opbakningen til Sønderjyske Fodbold

Transportvirksomheden E3 Spedition har forlænget og øget sit sponsorat i Sønderjyske Fodbold.

Den store internationale og sportsglade transportvirksomhed E3 Spedition ruller videre som partner i Sønderjyske Fodbold med et nyt og forøget sponsorat.

– Hos E3 Spedition er du mere end bare et nummer. Vi er en familieejet virksomhed med de rette værdier, og vi stræber altid efter at gøre vores bedste. Vores samarbejde med Sønderjyske Fodbold er derfor helt naturligt, da vi mærker en virksomhed, der i den grad bestræber sig på at efterleve samme værdier og kvaliteter.

– Vi nyder at komme på til kampene på Sydbank Park og til de spændende og varierende arrangementer i det stærke fodboldnetværk – her er man også mere end bare et nummer, siger afdelingsleder i E3 Spedition, Brian Jessen.

Salgsansvarlig i Sønderjyske Fodbold, Ulrik ”Buller” Nielsen, glæder sig over det fortsatte samarbejde med E3 Spedition.

– Hos Sønderjyske Fodbold er vi glade og stolte over E3 Speditions støtte til landsdelens fodboldhold. Det er tydeligt, at virksomheden også tænker over værdien af at skabe et stærkt Sønderjylland, hvor vi sammen kan være med til at tiltrække borgere og værdifuld arbejdskraft, siger Ulrik ”Buller” Nielsen.

Del denne nyhed:

Seneste nyheder