De sidste detaljer finpudses bag lukkede døre

AL Sydbank Park tages først i brug til sæsonpremieren, og fredagens træningskamp mod Kolding IF bliver derfor spillet på den indhegnede træningsbane ved siden af stadion, hvor der ikke kan være tilskuere.

Inde på AL Sydbank Park bliver der arbejdet med at gøre grønsværen helt skarp til sæsonpremieren i 3F Superligaen den 26. julimod FC Midtjylland.

Plænen fra sidste sæson er blevet fræset af, og banen nyder lige nu godt af det varme vejr kombineret med vand fra sprinkleranlægget.

Spillerne får først lov til at bruge banen, når sæsonen starter, og fredagens træningskamp mod Kolding IF bliver derfor spillet på den indhegnede bane ved siden af stadion, hvor der ikke kan være tilskuere.

Kolding-kampen er den sidste i rækken af sommerens træningskampe, og det bliver en kamp, hvor det er sidste chance til at eksperimentere og finpudse de sidste detaljer, inden det bliver alvor i 3F Superligaen næste uge. Dette vil altså foregå bag lukkede døre på træningsanlægget, og vi håber på forståelse for situationen i dette tilfælde.

Fans har fortsat rig mulighed for at se træninger og få autografer fra spillerne efter de almindelige træningspas, som du altid kan blive opdateret omkring på ”træningstider” her på siden.

Vi opdaterer med de væsentligste højdepunkter fra fredagens træningskamp på vores Twitter/X-profil, og vi følger op med referat, fotos og reaktioner.

Del denne nyhed:

Seneste nyheder

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag de største nyheder og information omkring vores hjemmekampe.