Buch Advokatfirma, der har kontorer i Haderslev og Vejen, har lavet en ny flerårig aftale og forøger samtidig sit skyboks-sponsorat i Sønderjyske Fodbold.
En trofast sponsor i Sønderjyske Fodbold sætter nu yderligere en tyk streg under opbakningen til hele landsdelens fodboldhold.
Buch Advokatfirma, der har bakket trofast op i Sønderjyske Fodbold siden dannelsen i 2004, har lavet en ny flerårig forlængelse og samtidig forøget sit sponsorat til Superliga-klubben.
Advokatfirmaet, der har kontorer i Haderslev og Vejen, har de seneste seks år haft en skyboks på Sydbank Park, og det bliver også herfra, de skal se fodbold i de kommende sæsoner.
Advokat og partner i Buch Advokatfirma, Kasper Stjernegaard, ser frem til flere gode oplevelser med det lyseblå netværk.
– I Buch Advokatfirma støtter vi stolt og trofast op om hele Sønderjyllands fodboldhold. Vi vil gerne støtte lokalt og være med til at gøre en forskel for landsdelen. Vi har haft mange gode oplevelser med Sønderjyske Fodbold gennem årene, og vi må alle være med til at løfte fodboldprojektet, så vi sammen kan sikre sønderjyderne Superliga-fodbold i Sønderjylland.
– I Buch Advokatfirma har vi stor glæde af vores skyboks-sponsorat, hvor der under det nye lokale ejerskab er skruet yderligere op for kvaliteten. Vi nyder at komme på kampdagene, hvor vi har glæde af netværket i skyboks-etagen, og vi ser stor værdi i vores sponsorat samtidig med, at vi støtter en god sag. Vi har også et godt samarbejde med Sønderjyske Fodbold, hvor vi i ny og næ hjælper med juridiske opgaver, og på den måde har vi også glæde og gavn af hinanden, siger Kasper Stjernegaard.
Direktør i Sønderjyske Fodbold, Markus Kristoffer Hansen, glæder sig over den fortsatte støtte fra Buch Advokatfirma.
– Buch Advokatfirma har trofast bakket op om Sønderjyske Fodbold i mange år, og vi er meget glade og taknemlige for, at de nu laver en flerårig aftale og samtidig skruer på for sponsoratet til vores fælles fodboldklub. Buch Advokatfirma bakker op med hjerte og hjerne, og vi er glade for, at de også i de kommende sæsoner vil heppe på holdet oppe fra deres skyboks-hjørne, siger Markus Kristoffer Hansen.