Alle spillere, trænere og ledere fra vores 60 samarbejdsklubber inviteres gratis på Sydbank Park, når vi søndag den 12. april holder Samarbejdsklubbernes Dag i forbindelse med kampen mod Viborg FF.
Det bliver et fantastisk skue, når vi søndag den 12. april holder Samarbejdsklubbernes Dag på Sydbank Park.
I forbindelse med kampen mod Viborg FF inviterer vi alle 60 samarbejdsklubber til kampen i mesterskabsspillet i 3F Superligaen, hvor alle klubbernes spillere, trænere og ledere inviteres gratis til fodbold.
Inden kampstart går alle ungdomsspillerne en æresrunde på Sydbank Park, hvor de modtager en hyldest fra publikum og viser deres egne klubtrøjer frem.
Alle samarbejdsklubber har fået tilsendt en invitation, og ude i klubberne vil man komme med en samlet tilmelding til Sønderjyske Fodbold.
Ved spørgsmål om Samarbejdsklubbernes Dag kan man ude i klubberne kontakte den ansvarlige for klubsamarbejdet, eller du kan kontakte Sønderjyske Fodbolds udviklingschef, Thomas Kruse på thk@soenderjyskefodbold.dk.
Sønderjyske Fodbold-Viborg FF spilles søndag den 12. april klokken 14.00 på Sydbank Park.





