Alle samarbejdsklubber inviteres gratis til AC Horsens-kampen

Alle spillere, trænere og ledere fra vores 61 samarbejdsklubber inviteres gratis på AL Sydbank Park, når vi søndag den 6. september holder Samarbejdsklubbernes Dag i forbindelse med kampen mod AC Horsens.

Det bliver et fantastisk skue, når vi søndag den 6. september holder Samarbejdsklubbernes Dag på AL Sydbank Park.

I forbindelse med kampen mod AC Horsens inviterer vi alle 61 samarbejdsklubber til 3F Superligaen-kampen, hvor alle klubbernes spillere, trænere og ledere inviteres gratis til fodbold.

Inden kampstart går alle ungdomsspillerne en æresrunde på AL Sydbank Park, hvor de modtager en hyldest fra publikum og viser deres egne klubtrøjer frem.

Alle samarbejdsklubber har fået tilsendt en invitation, og ude i klubberne vil man komme med en samlet tilmelding til Sønderjyske Fodbold.

Ved spørgsmål om Samarbejdsklubbernes Dag kan man ude i klubberne kontakte den ansvarlige for klubsamarbejdet, eller du kan kontakte Niels Dyngby, der er Sønderjyske Fodbolds ansvarlige for klubsamarbejde, på nid@soenderjyskefodbold.dk.

Sønderjyske Fodbold-AC Horsens spilles søndag 6. september klokken 14.00 på AL Sydbank Park.

Del denne nyhed:

Seneste nyheder

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag de største nyheder og information omkring vores hjemmekampe.