Albert Rrahmani udlejes til Nykøbing FC

Sønderjyske Fodbold udlejer Albert Rrahmani til 2. divisionsklubben Nykøbing FC i hele 2026/2027-sæsonen.

Sønderjyske Fodbold udlejer offensivspiller Albert Rrahmani til 2. divisionsklubben Nykøbing FC for resten af 2026/27- sæsonen.

Den 19-årige sønderjyde skal i den kommende sæson fortsætte sin udvikling hos Nykøbing FC. Lejeopholdet vil forhåbentligt give Albert Rrahmani værdifuld, kontinuerlig spilletid på seniorniveau i en stærk og konkurrencedygtig 2. division, hvilket skal ruste ham til de næste skridt i karrieren.

Rrahmani har allerede vist sit talent på Sønderjyske Fodbolds førstehold, men med udsigt til flere faste minutter i 2. division er forventningen, at opholdet hos Nykøbing FC vil styrke hans udvikling og ruste ham til de næste skridt i karrieren.

– Vi er glade for at have fundet en god løsning for Albert Rrahmani i den kommende sæson. Hos Nykøbing FC bliver han en del af et stærkt miljø, hvor vi håber, at han kan spille sig til fast spilletid og fortsætte sin udvikling. Rrahmani er et talent, vi fortsat tror meget på, og han har allerede vist flere af sine kvaliteter på vores førstehold. For at tage de næste skridt i sin udvikling har han dog brug for flere kampminutter, end vi kan tilbyde ham lige nu.

– Vi kommer til at følge Rrahmanis udvikling tæt og håber, at han kan få en stor rolle hos Nykøbing FC i den kommende sæson. Vi ønsker ham alt det bedste og ser frem til at få ham tilbage næste sommer som en endnu stærkere spiller, siger sportschef Casper Daather.

Albert Rrahmani står foreløbigt noteret for 10 førsteholdskampe med tre mål til følge. Sønderjyske Fodbold ønsker Albert held og lykke med opholdet hos Nykøbing FC.

Del denne nyhed:

Seneste nyheder

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag de største nyheder og information omkring vores hjemmekampe.