Albert Rrahmani er igen udtaget til Kosovos U19-landshold

Sønderborg-knægten Albert Rrahmani er igen udtaget til Kosovos U19-landshold.

18-årige Albert Rrahmani skifter igen den lyseblå SJF-trøje ud med nationaldragten.

Sønderborg-knægten er igen indkaldt til Kosovos U19-landshold, der er samlet den 2.-8. juni i Kosovo, hvor der skal spilles to træningskampe.

Det er anden gang, at Rrahmani indkaldes til landsholdet – han var også afsted med U19-landsholdet i juni sidste år.

Albert Rrahmani sluttede sæsonen i 3F Superligaen med et brag, da han debuterede, scorede og fulgte op med endnu et mål i Vejle, så hans total i SJF-regi nu er tre kampe og tre mål (inklusiv pokalkampen i Solrød).

Tillykke med udtagelsen til Albert Rrahmani.

Del denne nyhed:

Seneste nyheder

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag de største nyheder og information omkring vores hjemmekampe.