28 spillere fra 12 forskellige samarbejdsklubber var med, da vores børneakademi i Aabenraa i søndags havde inviteret til træningsstævne for U11-U12-spillere.
I søndags havde Børneakademiet inviteret til træningsstævne for U11-U12 spillere i Aabenraa. Udover de to hold som Børneakademiet selv stillede med, fik vi besøg af seks andre hold fra området omkring Esbjerg, Vejle og Kolding.
Stævnet var bygget sådan op, at de i alt otte hold var fordelt på to puljer. Alle hold mødte hinanden indbyrdes i kampe á 16 minutters varighed. På baggrund af resultaterne i de indbyrdes kampe blev holdene efterfølgende indplaceret i nye puljer, hvor alle igen mødte hinanden i kampe á 16 minutters varighed.
Selvom kampene ikke var særlig lange, så blev der ikke sparet på intensiteten! Der var masser af mål, dueller, driblinger og gode detaljer fra spillere på alle hold.
Et af stævnets øvrige særpræg var også, at der ikke var hyret nogen dommere ind til lejligheden. Spillerne selv fik ansvaret for at dømme, og sammen med deres modstander skulle gøre det til en fair kamp. Noget som lykkedes over al forventning!
Børneudviklingstræner for landsdelen og sportslig ansvarlig for Børneakademiet, Niels Dyngby, udtaler:
– Vores egne hold fra Børneakademiet fik sig nogen lærerige oplevelser med fra dagen. Der spillet en masse spændende kampe med spillere fra andre samarbejdsklubber, og mellem kampene var der rigelig tid til at få snakket og spillerne fik lært hinanden at kende på kryds og tværs af de 16 samarbejdsklubber, der var repræsenteret. Formålet var – udover at få spillet nogen gode kampe – især at få lært hinanden at kende på tværs af samarbejdsklubber. Det må man sige at vi lykkedes rigtig godt med.
– Nu ser vi frem til påsken, hvor mange af de samme der deltog i stævnet i Aabenraa, drager til stævne i Esbjerg, hvor der venter endnu flere oplevelser og nye kammeratskaber på tværs af samarbejdsklubberne, siger Niels Dyngby.
Tak til de spillere fra vores samarbejdsklubber, der deltog, og tak til de klubber udefra, der kom og ville spille med.
De 12 samarbejdsklubber, der var repræsenteret i Aabenraa, var: Øster Lindet IF, Rødekro IF, Toftlund IF, Haderslev FK, Hammelev SUF, Tinglev IF, Jels IF, RØBS, Aabenraa BK, Hjordkær UIF, Stepping IF og GIF Gram.





